Fællesspisning

Lokal rådet inviterer atter til fællesspisning

 Tirsdag d. 30. oktober 2012
kl. 18.00
i Visby Forsamlingshus

 Menu:    Andelår (1 pr. person), frikadeller, rød- og hvidkål, sovs og kartofler  
 Medbring selv drikkevarer

Pris:    Voksne 75,-     Børn 40,-

 Billetter købes hos Dagli’Brugsen i Visby
i perioden 19. oktober 2012 – 26. oktober 2012

 

Borgermøde vedr. skolen i Visby

Lokalrådet indkalder til borgermøde
Onsdag d. 15. august 2012
kl. 19.00
i Visby Forsamlingshus

Vi skal have fundet ud af, om der er nogen i lokalområdet, der har idéer til, hvad skolens bygninger kan bruges til.
Lokalrådet har siden lukningen af skolen haft kontakt til kommunen og flere andre instanser, men indtil nu er der ikke kommet nogen brugbare idéer på bordet.

Så går du med en rigtig god idé og har du energien til at arbejde for den, vil vi rigtig gerne høre den.

Mød op d. 15. august kl. 19.00
– ellers risikerer vi at skolen rives ned!!

Husk årets byfest i Visby!!

Igen i år arrangerer Visby Idrætsforening, Visby Frivillige Brandværn og KFUM-Spejderne, Visby Gruppe et brag af en byfest.

Uddrag af programmet:

Onsdag d. 1. august
Byfest gudstjeneste i kirken kl. 19.00 – efter gudstjenesten bydes der på et glas i præstegårdshaven
Torsdag d. 2. august 
Fest for de friske over 40 kl. 19.00
Fredag d. 3. august 
Pølseteltet åbner kl. 15.30 – derefter er der Visby cup 2012 fra kl. 16.00-18.00t og børnediskotek kl. 21.00-01.30
Lørdag d. 4. august
Bl.a. fælles morgenmad kl. 08.00, cykelringridning for voksne, petanque, sumo-brydning og fællesspisning med efterfølgende musik og dans
Søndag d. 5. august 
Festpladsen åbner kl. 10.00 og der er cykelringridning for børn, kagekonkurrence, hyggefodbold m.m. inden festen lukker for i år kl. 18.00

Traktortræk i Visby – Kr.Himmelfartsdag

Kr. himmelfartsdag den 17. maj 2012
Traktortræk fra kl. 10 -17
Sted: K.L. Knudsens Vej 43, Visby

Traditionen tro afholder Tønderegnens Landboungdom traktortræk i Visby Kristi himmelfartsdag.

Forhåbentlig kan sidste års succes med rigtig godt vejr og underholdning i verdensklasse gentages!

Så tag vennerne/familien med og få en på opleveren med masser af brøl og sort røg.

Fællesspisning 10. maj 2012

dscf0289
Se flere billeder i billedarkivet

Torsdag d. 10/5 blev genforeningsstenen i Visby afsløret. Stenen blev fundet i forbindelse med Visby skoles lukning i 2011 – indtil da havde alle glemt at den eksisterede. Stenen er formodentlig lavet af lærer Gregersen fra Møgeltønder, som var aktiv i Visby fra 1936 og blev førstelærer i 1941.

Der var mødt ca 50 personer op ved afsløringen, hvor Lauge Jepsen holdt en tale hvori han ridsede stenens historie op og mindede om Visbys historie i tiden mellem 1864 og genforeningen i 1920.

Efter afsløringen fulgtes alle ad til forsamlingshuset, hvor der var fællesspisning – denne gang en lækker grill-menu.

 
Lokalrådet takker for det flotte fremmøde.

Fællesspisning samt indvielse af genforeningsstenen 10. maj 2012

Fællesspisning

samt indvielse af genforeningsstenen

Ved skolelukningen blev der fundet en genforenings- sten på skolens område.

Denne sten blev i efteråret sat op – og nu synes vi det skal markeres

Det sker torsdag d. 10. maj 2012
kl. 17.30 på hjørnet af Genforeningsvej og Tingvej.

Efter en kort samling fortsætter vi til forsamlingshuset, hvor der er grill-buffet

Menu:

Grill-pølser, grill-kød, flødekartofler og salat

Pris:  Voksne 50,- / Børn 30,-

 

Billetter købes hos Dagli’Brugsen i Visby
i perioden 25. april 2012 – 1. maj 2012

 

Visby Lokalråd

Fællesspisning

Fællesspisning

Husk at der er fællesspisning igen i forsamlingshuset    

Torsdag d. 12. januar 2012 kl. 18.00

Menu: Kyllingebryst m/bacon, flødekartofler og salat.

Billetter købes i Dagli’Brugsen senest 10. januar

Pris: voksne 50,- og børn 30,-